Om Ivalu

Jeg ved, hvordan det føles at miste sig selv – og jeg ved, hvordan man finder hjem igen.

Jeg voksede op som datter af to følelsesmæssigt utilgængelige forældre, i en dysfunktionel familie, som man ville sige nu til dags.
Jeg kendte ikke til et hjem, hvor følelser blev mødt og forstået, hvor trygheden var stabil, eller hvor et barns indre liv blev taget alvorligt.

Berøring var sjælden. Omsorg var sjælden - der var ikke tid. Og jeg lærte tidligt, at hvis jeg skulle have det godt, måtte jeg klare det selv. Mine forældre havde ikke selv lært hvad omsorg er, derfor kunne de ikke give det videre.

Det, jeg deler her, er kun få glimt – et par ud af de mange oplevelser, der har formet mig.

Da jeg var omkring seks år, fornemmede jeg intuitivt, at to mænd vi kendte, elskede hinanden. Jeg kendte ikke til sex, og jeg kendte ikke ordet "bøsse" – jeg vidste bare, at de holdt af hinanden, og jeg sagde det højt.
Min fars raseri, da han hørte det, var overvældende. Jeg var bange for, at han ville blive voldelig mod mig eller min mor, som forsøgte at forsvare min ret til at føle og sige min sandhed. Han slog os ikke, men hans ord og vrede brændte sig fast og fulgte mig i mange år – i alle mine relationer, men især i forholdet til mig selv og min tillid til mig selv.

Som syvårig blev jeg sat alene på et fly til Chicago for at tilbringe sommeren hos mine bedsteforældre – mennesker jeg knap kendte. Ingen spurgte, om jeg var bange. Ingen hjalp mig med at finde ro. Jeg lærte at smile, tilpasse mig og skjule min frygt. Endnu en gang måtte jeg gemme sider af mig selv for at passe ind.

Da jeg var ti, flyttede vi til Italien. Jeg blev sat direkte ind i den lokale skole, uden at kunne et eneste ord italiensk. På min første skoledag i femte klasse græd jeg indeni, men holdt masken udenpå. I seks måneder blev jeg gjort til syndebuk for alt, fordi jeg ikke havde sproget til at forsvare mig. Jeg blev skældt ud igen og igen. Mine forældre arbejdede, og jeg tilbragte timer alene – strejfende rundt i huset, på grunden og i den lille by. Ensom. Uset. Udenfor.

Som sekstenårig råbte min far i en lufthavn, at jeg ikke længere var hans datter. Kort efter sagsøgte han mig – fordi jeg var taget til hans hjem i Skotland, for at hente mine små søskende tilbage til Danmark. Jeg havde taget rollen som beskytter på mig længe før, jeg var klar til det. Og jeg blev i den rolle i årtier, bærende på en vægt, der aldrig var min.

Og dette er kun få øjeblikke. Livet kastede mig igen og igen ind i situationer, der knækkede mig, tvang mig til at genopbygge og lærte mig at fortsætte – selv når jeg ikke længere vidste, hvem jeg var.

Jeg jonglerede alt: jeg drev virksomhed, sad i politik, var leder, konsulent, hustru og mor – og jeg bar det hele med troen på, at jeg burde kunne klare det.

Jeg var hende, der kunne det hele.
Indtil jeg ikke kunne mere.

Efter mit første barn blev født, stod jeg i butikken fem dage senere. Han sov i baglokalet, mens jeg ekspederede kunder, fulgte andres råd og ignorerede min egen stemme. Mennesker tæt på mig sagde, at jeg måtte tage mig sammen – så det gjorde jeg. Også når min krop skreg på hvile. Jeg blev ikke bare dømt; jeg fik at vide, at jeg ikke var god nok, at jeg burde kunne holde til det. Og da jeg endelig forsøgte at lytte til mig selv, fik jeg at vide, at også dét var forkert. Så ramte finanskrisen, og muligheden for at sælge virksomheden forsvandt.

Jeg brød sammen – tre gange. Men hver gang rejste jeg mig for hurtigt. Jeg gav mig aldrig tid til at mærke efter eller ændre kurs. Jeg pressede mig videre på kræfter, jeg ikke vidste, hvor kom fra.

Syv år senere, efter mit andet barn blev født, brød det hele sammen igen – denne gang med en ubønhørlig kraft.
Jeg blev syg. Alvorligt stresset. Jeg kunne ikke sove. Mit ægteskab brød sammen. Min familie brød sammen. Jeg ramte muren – hårdt – for fjerde gang. Og denne gang kunne jeg ikke rejse mig.

Ingen læge kunne hjælpe. Jeg havde fysiske symptomer på depression, men ikke de mentale. Alligevel blev jeg sat på medicin – midler til at hjælpe mit sind, selvom mit sind var i orden. Medicinen bedøvede mig, gjorde mig til en zombie og gav mig til sidst selvmordstanker.

Det blev mit vendepunkt.
Jeg stoppede medicinen. Jeg holdt op med at lede efter svar hos læger og begyndte i stedet den lange, smertefulde proces med at lære at lytte til mig selv.

Jeg havde brugt år på at overhøre min krop, tvivle på mig selv og leve på andres domme. Jeg kendte ikke mine egne grænser, så jeg levede efter andres. Jeg ventede på det rigtige tidspunkt til at hvile, hele og lytte – men det tidspunkt kom aldrig.

Så jeg holdt op med at vente.
Jeg lod det falde fra hinanden. Og jeg fandt – langsomt, smertefuldt men ærligt – hjem til mig selv.

Jeg bærer ikke nag til mine forældre eller de situationer, jeg har levet igennem. Jeg ved, at alt er en del af min vej. Hvert eneste øjeblik har formet mig, dette øjeblik og den kvinde, jeg er i dag.

Jeg har gået vejen og taget slagene. Jeg bærer den viden i min krop, og derfor kan jeg holde rum for dig. Netop på grund af min rejse kan jeg støtte dig i din. Jeg står i kærlig tjeneste for alt, der viser sig i dig – intet skræmmer mig væk. Jeg er her.

Jeg arbejder med dem, der har båret for meget for længe – mødrene, lederne, giverne, de sensitive sjæle, som altid er der for andre, men sjældent for sig selv. Dem, der ved, at noget må ændre sig, og som er klar til at begynde.

Jeg bringer alt, hvad jeg har levet og lært – somatisk arbejde, energihealing, regulering af nervesystemet, coaching – og møder dig præcis dér, hvor du er. Det her er dybt, personligt arbejde. Ikke hurtige løsninger. Det handler om at genfinde din rytme, din sandhed og dit liv.

For jeg ved, hvordan det er at miste sig selv – og jeg ved, hvordan man finder hjem igen.

Det, jeg bringer ind i mit arbejde: 

Gennem årene har jeg uddannet mig i en bred vifte af metoder, som jeg i dag trækker intuitivt på. Jeg er Reiki Master, De-armouring Practitioner, Akashic Record Reader, Certified Quantum Master Healer og The Body Code Practitioner. Derudover har jeg træning i somatiske tilgange, regulering af nervesystemet, traumeinformeret coaching, energiarbejde, åndedrætsarbejde, meditation og flere andre terapeutiske og holistiske metoder.

Før jeg trådte fuldt ind i dette arbejde, tilbragte jeg mange år i andre roller – som butiksejer, softwareingeniør, seniorkonsulent, direktør i to store virksomheder, bestyrelsesmedlem i flere organisationer og kommunalpolitiker i otte år. Jeg kender presset i ledelse, udmattelsen i at skulle holde sammen på alting og prisen for at leve afkoblet fra sig selv.

Det er de værktøjer og erfaringer, jeg bærer med mig – men det, der virkelig former mit arbejde, er den vej, jeg selv har gået, og måden jeg møder dig på i din.